Jeg er uddannet og Eksamineret Psykoterapeut fra Institut for Gestaltanalyse, hvor jeg er uddannet i individuel terapi samt kognitiv terapi, parterapi og terapi omkring diagnoser og personlighedsforstyrrelser.
Hos Albatros i Århus har jeg uddannet mig til gruppeleder gennem et 1-årigt forløb med udgangspunkt i Ken Heaps gruppemetode.
I 2010 tog jeg efteruddannelse i narrativ terapi og poststrukturalistiske perspektiver på arbejdet med traumatiserede børn og familier på Dispuk Centret i Århus. Udgangspunktet er at sætte mennesker, vi arbejder med, i centrum som eksperter for deres eget liv.
Jeg er blevet undervist i kognitiv terapi på Kognitiv Terapi Center i Århus, som var et 1-årigt forløb med udgangspunkt i egne faglige og personlige problemstillinger. Jeg har modtaget undervisning i spædbarnsterapi af Inger Poulsen og Inger Thormann samt undervisning i Holding terapi af Bent Classon. The Kempler Institut of Scandinavia har desuden bidraget til min udvikling med et 2-årigt uddannelsesforløb i familiebehandling.
Jeg blev uddannet procesleder af Erik Petersen i 2003, hvor vi var med vores gruppe rundt på en række skoler i Århus for at arbejde med mobning og omgangsformer. Der var der fokus på, hvordan den måde vi er sammen på ser ud, samt hvordan den føles. Derudover gennemgik jeg et kursus af 1 års varighed om vold i familien med fokus på hele familien, som jeg tog samme år.
Jeg har også en række kurser i seksuelle overgreb på børn, intensiv træningsprogram i undervisning og behandling af børn og unge med DAMP (nu afløst af ADHD) og andet.
Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog og har videreuddannet mig konstant gennem de sidste 16 år, jeg har arbejdet som psykoterapeut. Jeg er meget visionær og initiativrig og har gennem årene udviklet flere projekter og tiltag på forskellig vis. Mit udgangspunkt er altid at skabe de bedste muligheder for flest mennesker muligt ud fra de vilkår, jeg har. Mit motto er i øvrigt:
Hvis du kan gøre en forskel, hvad holder dig så tilbage?
Hvis du kan gøre en forskel, hvad holder dig så tilbage?