fbpx
Hvordan holder vi op med at skændes? • TPHuset.dk
1524
single,single-post,postid-1524,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,columns-4,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive

Hvordan holder vi op med at skændes?

fighting-couple

Hvordan holder vi op med at skændes?

Lad os allerførst kigge på, hvad det, ’’at skændes’’ er. Er det at I er uenige, diskuterer eller råber I af hinanden? Det er ikke konstruktivt for relationen, at råbe ad hinanden. Det er det ikke, fordi du selv eller din partner kan blive bange. Du kan selv blive bange, for at du går over gevind og måske slår. Og din kæreste kan blive bange for, at udtrykke sin mening hvis hun/han er uenig.

Hvis det er gået så langt at du synes det er nødvendigt at råbe, så lad os kigge lidt på grænser. For så er det sandsynligvis fordi, din grænse allerede er overskredet, for længst, og du har ladet være med at udtrykke den.

Lad os tage et eksempel: Du hader når børnene spiser kiks i bilen, men fordi din nye kæreste synes det er ok, har du undertrykt din grænse. Og ladet være med at udtrykke den. Eller den er kun kommet ud mellem sidebenene, som en spydig eller ironisk bemærkning. En eller anden dag går det så helt over gevind og du får sagt noget, der er grovere end det var meningen. Og måske sårer du nogle på vejen.

Sæt din grænse tidligere.

Hvis du havde sat grænsen der hvor den var, og du mærkede den, så havde niveauet kunne være på et passende til situationen. Det er altså når vi undertrykker vores følelser og grænser, at de kommer ud større end det der er passende. Så hvis du råber af dine kære, så kig på om du får sat dine grænser der hvor de er.

Hvis du og din mand/kvinde altid diskuterer, er det interessant at se på, om det virkelig er det I diskutere om, der er problemet. Det kan nemlig også være, at I ikke er enige om, hvem der bestemmer hvad i familien, overfor hinanden eller om I overhovedet skal bestemme over andet end jer selv.

Rigtig mange par håber, at der vil blive slebet kanter nok af til, at det ”bliver godt engang”. At han eller hun retter sig nok ind til, at det kommer til at gå. Men hvad med her og nu? Og skal man overhovedet lave om på hinanden? Og hvad hvis det lykkedes? Hvad med et andet mindsæt, som siger at forskellighed er godt og at det er helt ok, at være uenige og at blive klogere på hinanden af det. Respekter hinanden og at den anden er forskellig og har forskellige grænse end dig.

Og der hvor I bliver nødt til at nå til en enighed, så tag udgangspunkt i, hvor langt du kan strække dig overhovedet for at mødes med den anden, stadigvæk med udgangspunkt i, at blive tilfreds. Og ingen millimeterdemokrati. Det kan godt være, at du ikke får ret eller får din vilje denne gang. Men det er vel heller ikke det, det handler om? Det skulle gerne handle om fællesskab og om hvordan I fælles når den højeste fællesnævner, sammen.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.