fbpx
Forældre tør ikke sætte grænser for deres børn. Gør du? • TPHuset.dk
1750
single,single-post,postid-1750,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,columns-4,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive

Forældre tør ikke sætte grænser for deres børn. Gør du?

t1larg.parenting

Forældre tør ikke sætte grænser for deres børn. Gør du?

For nylig blev jeg interviewet af tv i forbindelse med en undersøgelse, om hvor mange børn der  oplever vold i hjemmet.
Journalisten mente, det var en overraskende høj procent af børn, der havde sagt ja i det spørgeskema de havde svaret på.

Jeg er ikke så overrasket.  Jeg oplever nemlig, at forældre er blevet bange for, at sætte grænser for deres børn. Og derved kommer til, at sætte dem for sent. Og så kan det gå galt.

I takt med, at vi er blevet opmærksomme på at  ”se” børnene, ”møde dem i øjenhøjde” og ”respekterer deres grænser”, er der ligesom sket et skifte, så vi er holdt op med at respekterer vores egne grænser.

Det er som om, at fordi man ikke må slå børn, så kan forældre ikke finde ud af, hvad de så skal gøre.

Det helt almindelige billed i dag, er en mor eller far der allerede har forsøgt…..svagt måske……at sige nej. Det lykkedes bare ikke. For når barnet kan mærke, at mor selv er i tvivl om, om det nu er ok at sætte grænsen her, så kan du være sikker på at den lille opdager det og gør det som nogle mener er at ”prøve til”.

Du er ikke troværdig.

Oftest er det faktisk ikke fordi børnene vil presse grænserne. De vil bare være helt sikre på, at det nu er her den er. At de kan tro på dig. At du er troværdig.  Og hvis du ikke selv er sikker på, at grænsen er der og at du vil sætte den lige der, så er du vel ikke troværdig, vel? Og det mærker børnene.

I takt med, at du ikke får taget dig af din grænse og sat den, men tvært imod undertrykt den, så hober vreden sig op. Og det er der, efter utallige spæde forsøg som ikke er lykkedes eller slet ikke forsøgt, at raseriet tager over. Og du sætter grænsen alt for hårdt, alt for vredt, alt for meget. Og det tager dig længere tid at blive god igen.

Jeg er imod vold.

Nu er det vigtigt for mig at sige, at jeg er imod vold. Alle slags vold. Og jeg er bestemt imod, at slå børn. Men det er som om, at fordi man ikke må det, så kan forældre ikke finde ud af hvad de så skal gøre. Der er ikke noget alternativ. De forsøger at gøre det, så godt de kan. Så længe som muligt. Og det er der fejlen opstår.

For grænsen skal sættes meget tidligere. Den skal nemlig sættes lige der, hvor den er. Lige der, hvor du begynder at mærke, at det der sker ikke er ok, overfor DIG. Der skal du have respekt for DIG og sige ”det her vil jeg ikke have”. Stille og roligt. Men med en vis autoritet. Vis  vigtigheden i, at du respekterer dig selv her. Hold fast i det. Mærk respekten for dig selv.

Du er stadig er god mor eller far selv om du sætter grænser. Bedre faktisk, for nu er du også en god rollemodel der er i gang med at lære dit barn, at det er vigtigt, at have respekt for sine egne grænser (og andres) og dit barn kan mærke, at din grænse gælder og begynder at tro på dig …og den.

Gi´det lidt tid.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.